• Dansk
  • Greenlandic

Print

Hvad er havis ?

Havis er det lag af is, der dannes ovenpå havvandet.

Havisen opstår, når temperaturen i det salte havvand bliver lav nok. Så ændrer det øverste havvand sin tilstandsform fra flydende til fast form. Og vandet bliver til is.

Der er forskel på havis og isbjerge. Havis dannes af havvand, mens isbjerge er store stykker, der er brækket af landis, altså indlandsis og gletsjere. Isbjerge opstår, når der knækker stykker af gletchere, som så kan drive til havs.

Havisen er enorm
I Arktis dækker havisen enorme arealer. Havisen vokser og skrumper i takt med årstiderne og solens gang. I den lange, og mørke og kolde, arktiske vinter vokser havisen i udbredelse og tykkelse. Og i den arktiske sommersæson skrumper havisen.

Havisen når sit maksimum i marts, og sit minimum i september. I marts dækker den et areal på ca. 16 millioner km2. Det svarer til næsten 7 gange Grønlands areal, eller mere end 370 gange Danmarks areal. I september er ca. 2/3 af isen forsvundet.

Om vinteren giver solen næsten ingen varme i Arktis. Her falder lufttemperaturen til langt under frysepunktet. Så begynder havet at afgive varmeenergi til luften, og derfor falder temperaturen i havet.

Havvand i Arktis fryser først ved -1,8°C grader celcius
Da havvand er salt, skal temperaturen i vandet  ned på ca. -1,8°C, før isen begynder at dannes. Det er ikke nok, at det kun er overfladevandet, der når denne temperatur. Havets øverste 100-150 meter skal også under den kritiske grænse, før der for alvor kommer fart på dannelsen af havis på det dybe vand.

Når det salte havvand fryser til is, udskilles saltet fra isen til havvandet nedenunder.

Man skelner mellem et-årig is og flerårig is. Flerårig is smelter normalt ikke væk om sommeren. Den kan derfor opbygge en tykkelse på helt op til 3-4 meter gennem flere vintre. Den flerårige is har udskilt så meget salt, at man kan drikke den optøede is. 

Mere viden